Det var en skøn dag. Det var en dag midt i ferien,
hvor kamera og video fik lov at køre, i hvert fald
så længe der var storke foran!
Man kan kende unger fra de
voksne på næbbet,
der endnu ikke er helt rødt, men har mørk spids.
Deres ben heller ikke røde, men har en ubestemmelig brun/rød farve.
Valdemar
Dagmar
Dagmar
Dagmar
Dagmar med orm
Dagmar med orm
Dagmar
Dagmar med unge
Dagmar med begge unger
Herunder
ses benfarven tydeligt på den unge fugl.
Samt den nu svagt rødlige farvning ved roden af næbbet.
Ellers er fjerdragt ens hos både
hun og han.
Valdemar viser, at han vil forlade pladsen...
Så kan I godt lette unger
De lettede alle fire, og fløj lige over på marken ved siden af. Vi kigge en kort stund på dem, men kørte så, medens vi vinkede farvel til dem. Vi var alle fire lidt tavse, vi vidste jo godt, at det snart var tid for deres besøg for i år.
Jeg tror godt jeg kan sige for alle der læser dette og har fulgt med, at vi vil savne dem, men glæde os gevaldigt til de forhåbentlig kommer tilbage til deres bolig næste år, den gav dem trods alt to dejlige unger på vingerne.
Og det gør de så
Her er lidt blandet foto fra samme dag samme tid - der var lidt hektisk skift mellem kamera og video.
Som vi husker de små.
"PÆNT TAK FOR I ÅR TIL VALDEMAR OG DAGMAR"
OG FORHÅBENTLIG PÅ GENSYN I 2005