Det er en enorm vægtforøgelse der er sket, på de dage fra den 21/23-5 og til billederne d. 13-6.
Det er regnvejr i Ribe, og storkene i reden er meget våde!
Og til dem der spørger, om jeg har set den "lille" i dag - nej, det har jeg ikke.
Jeg kom først til PCén omkring billedernes tidspunkt. Efterfølgende har jeg heller ikke set ungen. Men vi skal være glade for, at de to store er kommet så langt, og ser ud til at trives. Det minus regnen kan have givet, ved en unges eventuelle død, giver i den anden ende, den regn der skal til for at regnorme og anden føde trives og kan fanges af storkene.
Vi har virkelig manglet regn. Men det er ikke let at være stork i Guds frie natur.
Vandet slås af vingerne
-
-
-
Man bliver uhyggeligt våd af sådan et regnskyl
-
-
Det
er godt at ungen lærer,
at pudse sig efter regnvejret
Her
kan det godt ligne "den lille"
til højre for ungen der sidder
Her flyver Valdemar
Ungerne er tilbage i reden
Hvad skete der!!
Ungerne trykker sig flade
Men pludselig er han tilbage igen
Der fodres
og livet fortsætter i reden
Livet fungerer her og nu
Det kan være svært at holde balancen
Så lander Dagmar med vommen fuld!
Og Valdemar flyver afsted
Så fodres der!
De er nu begyndt at stå lidt mere op
Der er stadig vand der skal rystes af fjerene
Her flyttes en stor dusk af redematerialet
Og her lægges det!
Man skutter sig i det dårlige vejr
Det
er godt at Valdemar er stor,
to unger under sig
Så så, ikke skubbe
Dagmar kommer med føde
overtager to med snart lange næb
Man
kan godt forstå,
hvis forældrefuglene bliver trætte
To dejlige store storkeunger at fodre
Det er klaret lidt op
Lyset
bryder igennem regnskyerne
og livet går videre