Alm. oplysning

    

    Bygger storken rede på kirketårnet er der krig i vente.
       (Fyn, Vestsjælland)     

Dræber et menneske en stork, så vil den arm, hvormed man har gjort det, snart visne. (Kjøng, Fyn)

Hvis den første stork, man ser, flyver, bliver man tung til bens i sommertiden, men ser man den stående, bliver man let tilbens. (Kjøng, Fyn)

Så længe storken bygger på taget af et hus, slår tordenen [lynet] ikke ned. (Kjøng, Fyn)

Hører man for første gang på året storken knebre, idet man ser den, vil hun - hvis det er en kvinde - i det følgende år komme til at slå mange potter i stykker - og det var i gamle dage just ingen spøg.
(Sjælland, Østjylland)

I Vestsjælland siges, når storken hvert andet år kaster et æg og hvert andet år en unge af reden, at den giver sin husleje.
(Fyn, Vestsjælland og næsten overalt)

Når storken er kommet, skal folkene i en gård have formiddagsmellemmad; thi, siger man i Vendsyssel og flere steder: "Storken kommer med formiddagsmellemmaden".

Når storken står, ploven går, og viben løber første gang man ser dem om foråret, bliver man letfodet om sommeren, men i modsat fald tung, søvnig og dvask. (Bogø)

"Stikker" man efter en stork og rammer den tredje gang, da skal man selv snart dø. (Bogø)

Storken må man ikke slå ihjel, for så vil tordenen [lynet] slå ned i huset. (Bogø)

Sætter en stork sig på hjørnet af et hus, hvor der ikke i forvejen er en rede, så vil ungerne dér til næste år bygge rede. Den gamle er da kun ude for at udse en plads til en rede for en unge. (Bogø)

Ser man storken stående, bliver man hvor man er, (siger tyendet), ser man den flyvende, er det tegn på, at man skal flytte. (Vestsjælland)

Storken må ikke røres. "En gang skød en mand en stork, som sad på Lille Fuglede kirketårn - han brak sit ben kort tid efter. (Vestsjælland)

Når man første gang ser storken, lægger man mærke til, hvordan den ser ud. Er den hvid og ren, bliver det en tør sommer, er den snavset og sort, giver det en våd sommer. (Vestsjælland)

Storken skal engang have været en gejstlig person, derfor må man vogte sig vel for at dræbe den. (Østjylland, Vestjylland)