EN OPSUMMERING

Det havde følger, og det har det altid, enten godt eller dårligt.
Alle handlinger har en konsekvens, og den kan man ikke forudsige, når det har med dyr at gøre, men som menneske, kan man handle og tage beslutninger efter de konsekvenser en handling har fået eller haft.
Dette er en artikel om følelser og slutningen på en lille storkeunges endeligt.

To storke i en rede med unger, den ene unge dør, den anden lever.
Et el. to æg, er måske ubefrugtede, den lille unge kommer ved en fejltagelse ud og ligger udenfor redehullet, og Vetschaufolkene tager affære ved at få en mand i en lift, til at flytte ungen ind i redehullet igen.

Det var et godt tiltag. Storken og ungen og menneskene der kiggede på, led ingen last, det var et tiltag der ikke gjorde ”ondt” på naturen.

Så pludselig kommer liften tilbage – var det dagen efter el. måske et par dage efter, det spiller ingen rolle, men fakta er, at de sætter en unge i reden, der er større en den lille Meto der befinder sig i reden. At den skulle have samme alder, efter hvad eksperterne sagde, kan godt være, men fakta var, at Hugo som den tilkomne stork hed, var væsentlig større end den i reden værende.

Hugo fik overtaget hvad mad angik, og Meto dør. 

Hugo bliver så syg, og folkene mener, at det er skimmelsvamp i reden.
Hugo får det dog bedre jo mere han vokser, og det ser ud som om, at det er noget han vil vokse fra.

Det store spørgsmål var, om man skulle hjælpe Hugo, da man ringmærkede ham, tog man prøver fra ham, men undertegnede har ikke hørt, hvad disse prøver viste. (hvilket egentligt også er uvedkommende for denne artikel)

Sommeren kom, og med den fulgte en meget lang og tør periode med, samtidig blev det meget varmt. Det er meget ugunstige forhold for storke. Jorden bliver tør og hård, og byttedyrene trækker ned i jorden.

Storkene får så meget svært ved at fange deres bytte. Dog har de storke der fisker meget, lettere ved, at håndtere en evt. tørke/fødemangel. Selv om de andre storke, der normalt helst vil fange byttet på land, begynder at fiske, er det ikke så let, der skal øvelse til, men det kan være svært at øve sig, og samtidig have et ansvar for en redefuld unger, her dog bare Hugo.

Men hvis storkene ikke før har fisket som fangstmetode, og de ydermere er unge, har de ikke megen erfaring med det!

Det kan være katastrofalt for ungerne i en sådan periode, dog heldigere er de storke, hvis forældre er bekendte med og øvede i fiskeri. Ydermere kan der være langt til områder hvor de kan fiske, eller at området ikke byder på småfisk.

Den lange periode med varme og tørke, blev og bliver fulgt af mange mennesker, jeg tør sige både her i Danmark, men sandelig også i udlandet.

Denne tørre varme, blev døden for storken Hugo i Vetschau, og sikkert også mange andre fugles død. Men Hugo var blevet fulgt via webkamera, og Hugo var kendt!

Nu spørger disse mennesker sig selv, kunne de ikke have reddet Hugo, ved at tage ham på en plejestation, i stedet for at lade Hugo dø langsomt for åben skærm.  

Det taget i betragtning, at Hugos liv er fulgt af mange tusinde, på webkam, burde nok have udløst handlingen da man så direkte, at han led sult, at man tog ham til en plejestation. Det ville man have gjort, hvis han havde brækket benet, haft noget i halsen, eller på anden måde kommet til skade. Men denne død er et ulykkeligt eksempel på, at mennesker ikke kan tænke logisk og klart.

Vi hørte først, at de ikke ville blande sig i naturen – dog flyttede de Meto, dog lage de en fremmed storkeunge i reden, og Hugo blev ringmærket og fik taget prøver. Tre gange har de alligevel blandet sig i storkenes liv i reden.

Når man har gjort dette, vel vidende, at det må have en konsekvens, undlader man at foretage sig noget mht. Hugos og storkenes situation her til dato. Vi har set den sidste uge, at de voksne ikke er kommet med ret meget mad, og deres adfærd har afveget fra det normale. Hugo blev selv svagere og svagere, og kunne næsten ikke tigge på normal ’storkevis’, samtidig med, at han peb hjerteskærende.

Her var jeg faktisk allerede stået af, jeg havde på det tidspunkt, allerede lavet de billeder af Hugo, som jeg gør, når det går skidt i en rede.

Vi fik at vide, at de ikke var en plejestation, der havde ansvaret for storken m.m. OK, men almindelig ansvar som menneske hvor var det? Kunne man ikke have taget telefonen og ringet til de mennesker der satte Hugo op i reden. Sagt hvordan situationen var, og hvis de ikke kunne hjælpe, have gjort andre opmærksomme på det!

Jeg ved, at der er mange der sidder med den mening, at man ikke skal blande sig i naturen, det er vi enige om, men der ER flere måder at blande sig på, da man nu en gang har blandet sig ind til flere gange, kan jeg og andre overhovedet ikke fatte, at man ikke for bare tre dage siden, tog liften og fjernede Hugo til en plejestation.

Det kan ikke være fordi de vil respektere den med, at man ikke må blande sig i naturen – den holder ikke i denne situation!!!!

Det var og er simpelthen for slapt. Sørgeligt at sige det, men vi kan sagtens slukke for vores web, eller lade være at gå ind og se på siden. Ja det kan man så, men nej, i denne situation, her har de fejlet.

Der sidder mange folk og børn og siger, hvorfor hjalp de ikke lille Hugo, og jeg kan ikke svare dem, ej heller deres forældre, for de så jo selv disse mennesker ’hjælpe’  Hugo op i reden som plejebarn!

Det er så svært at håbe så længe og tro,
og så pludselig blive fuldstændig modløs og føler svigt.

Gud ske tak og lov, har Hugo næppe lidt, hvis han er død af dehydrering og sult. Han er nærmest gledet ind i en tilstand af passion, hvor hjernen bare langsomt slår fra, for så pludselig at lukke helt af. Hvilket man kan se, af den måde Hugo lå på. En stork ligger ikke på siden, ej heller med benene ud til siden, Hugo er faldet og blevet liggende.

Dejligt, at de fjernede Hugo med det samme, det er en god ting de gjorde, men de bør nok en anden gang, tage med i beslutningen, hvis de påtænker at lade andre storke adoptere unger el. andet i den retning, at handlingen vil have konsekvenser, og i dette tilfælde, at det hele blev vist på webkam, lav den slags i reder uden webkam.

Så til folkene, hold målet for øje, og gennemfør, hvad enten det er, totalt ikke at blande sig i en storkefamilies liv og levned, eller gennemfør hjælpen og hjælp til det sidste, og ikke kun halvt om halvt, men undskyldninger om ikke at blande sig i naturen m.m.

Hvis man vælger "ikke at blande sig i redens liv", og vil vise det hele på skærmen, kunne man skrive, at denne rede er en ”ren natur rede” hvor man kan blive udsat for det der foregår ude i naturen, præcis som det er.

Og at man ikke på noget tidspunkt vil træde til! Så er folk advaret!
(Det kan være svært at se og kapere, men sådan er naturen nu engang) 

Påtænker man at lave et webkam, hvor man vil ringmærke og ellers hjælpe storkene, hvis der skulle komme uventede situationer som fødemangel med unge død til følge,(her menes ikke de bitte små, som storken selv smider ud, men store f.eks. på Hugos størrelse) eller andre situationer hvor storkene eller ungerne er kommet til skade og man kan hjælpe dem, og vil hjælpe i sådanne tilfælde, kan man oplyse det på siden.

Det vil sige, at ”Siden har en politik” omkring det at vise livet i en rede for tusinder af mennesker og børn, så den der kigger på siden ved, at der ikke vil blive gjort noget for at hjælpe "i reden på den side", men i en "anden rede" vil de gøre noget osv.  

I det hele taget, er det nok en god idé, at der bør være en politik for den måde, man viser dyr på – ligesom vi har en politik for hvordan vi bør behandle dyr! 

Lone Lemvigh
24-07-2006