EN OPSUMMERING

Vi har kigget og set meget de sidste par år, og især på storkene.
Nu er tiden en ny, vi kan se rederne på vores PC, med billeder bragt fra
fjerne lande via web kamera, direkte fra rede til skærm - på godt og ondt!

ISNY
Vi har også lært meget. Vi har gennem forum og gæstebøger, gjort mange bekendtskaber. Vi snakker og diskuterer, og især nu, hvor der i Isny, var en redefuld unger der døde af kulde og regn.

Her blev ungerne ikke fjernet efter de var døde, hvilket resulterede i, at de døde storkeunger fik lov at ligge og rådne i reden, storkene kunne ikke selv få dem ud af reden, da de vejede for meget.

Alle kan forestille sig, hvordan storkene havde det i reden med stank, og råddenskab. Ydermere kunne de dårligt være der selv.

Her gik snakken også højt. Skulle dem, der stod for reden, gøre noget, kunne de gøre noget?

Vi vidste de kunne gøre noget, om ikke lige på klokkeslettet for ungernes død, så kunne de være fjernet senere. Vi har indtil flere gange set unger i reden blive ringmærket, så vi ved, at det kan lade sig gøre at komme til reden, det er et spørgsmål om vilje og penge, om interessen i at yde for storken og ikke kun at nyde storken.

VETSCHAU
I Vetschau ser det sløjt ud for øjeblikket. De har virkelig måtte høre meget.

Først var alle glade, da de viste sig som redningsmænd for Meto, en lille unge der ved en fejl, var slynget ud af redehullet, da en slange skulle smides ud. Den lille unge havnede nær redens kant. Men ikke længe efter, kom redningen i form af en lift, og den lille unge blev reddet ind i redehullet igen.

Så var Meto reddet – men ikke mange dage efter, var liften der igen, denne gang med en unge, der stammede fra en rede, hvor en af de voksne storke var omkommet ved en ulykke.

Denne unge (Hugo) var større end Meto. Resultatet blev, at Meto døde.

Undertegnede der selv fulgte Meto, ved, at det var en særdeles livlig unge, selv efter sin redning. Men der gik ikke mange dage, så lå Meto stille, han kunne ikke komme til maden, Hugo var for stor, og Meto blev mere og mere svag.

Så kom alle spørgsmålene, hvad døde han af?

Der var livlig debat i de forskellige fora. Der var også skæld ud til dem der stod for reden i Vetschau. Den først udrugede unge i reden Lenka, var død før dette skete. Der var diskussion i Vetschau om, hvad ungen døde af. Ungen blev undersøgt, og man fandt, at den døde af skimmelsvamp forgiftning som stammede fra reden.

Var det nu også det, Meto var død af, eller var Hugo bare for stor i forhold til Meto, lød spørgsmålene fra alle sider! Som sagt før, mener jeg, at Hugo var for stor i forholdet til Meto. 

Vi fik at vide, at reden flere gange var blevet sprøjtet for skimmelsvamp, og at et lag fra bunden var blevet fjernet. Dette for at ungerne ikke skulle blive syge.

Som eksperiment, er det at redde en unge fint, i dette tilfælde, hvor det var et uheld med Meto der blev slynget ud til siden sammen med en slange.

Det er en fin hjælp til naturen, uden at det går ud over nogen eller noget.

Desværre er opsætningen af Hugo i reden ikke heldigt tænkt. Først pga. størrelsen, men også hvis reden er inficeret. Hvorfor sætte en rask stork op i en inficeret rede?

Eksperimentet lykkedes, men Hugo blev syg og Meto døde. Det er desværre ikke en succes, hvilket vist også er gået op for folkene i Vetschau.

Nu hoster Hugo, og det kan enten være lungebetændelse eller måske et fremmedlegeme i halsen. Man er tilbøjelig til at tro det er lungebetændelsen, da vi jo har fået at vide, at Hugo lå alene i reden han kom fra, og var blevet afkølet. På den anden side, hoster han næsten hver gang han er blevet fodret, hvilket godt kunne tyde på et fremmedlegeme i halsen!

Der er skrevet mangt og meget om indblanding i naturen.

Men hvordan skal man takle ordene: ”Ingen indblanding eller fodring”, som Vetschau står for, når man bagefter ser og læser om: ”Adoption af Hugo er en metode der praktiseres for at redde små forældreløse unger”. 

Man kvier sig lidt ved at hjælpe Meto ind i redehullet, men gør det, da det var et uheld, at den havnede der!

Man kvier sig ikke, ved at gribe ind, med at lægge en fremmed unge i reden!!

Jeg ved ikke, hvordan man skal udlægge det, det er ret svært!

HUGO I EN ANDEN REDE
At lægge Hugo i en anden rede, kan jo kun lade sig gøre, hvis parret i reden har lagt æg, og æggene ikke er klækket (er golde). Æggene kan godt være lige ved at klække, men så har man samme problem igen, Hugo vil være for stor, og de unger der klækkes, vil ikke have en chance. Er æggene derimod golde (hvilket storkene jo ikke ved) kan en storkeunge godt lægges i reden, og storkene tror et æg er klækket, og ungen godkendes. Ellers skal ungerne have samme størrelse hvis de lægges sammen med udklækkede unger. 

Man kan ikke lægge Hugo i en tom rede, da storke der ikke har lagt æg, ikke har instinktet for at pleje ungen.

De har jo ikke instinktet at ruge, hvis der ikke er æg i reden, og slet ikke pleje af en fremmed i reden, når ikke de har ruget, så ville han blive betragtet som en indtrængende. 

Det kan være svært lige at finde den rette rede, og i dette tilfælde er det ikke gået godt.

Havde man sat den i plejestation, kan man risikere, at storken bliver præget for meget af mennesker, og det kunne ende med, at storken ville holde til i en rede, hvor den måske ikke ville trække fra, og hvor den skulle fodres for at overleve – præcis som det er sket i Isny. 

HVORNÅR HJÆLPER MAN NATUREN -
OG HVORNÅR FORGRIBER MAN SIG PÅ DEN?
Der er som sagt, skrevet og sagt meget om dette emne, og der er lige så mange meninger som der er situationer der har været oplevet og læst.

Netop derfor, kan det være svært at sige, man må ’aldrig’ blande sig i naturen, eller det modsatte.

I situationen med Meto der reddes ind til redehullet, sker der efterfølgende ikke noget dårligt med hverken unge eller stork. 

Den efterfølgende situation, hvor Hugo flyttes fra en rede til en anden (uanset før situation) sker der flere ting for dem man griber ind over for. 

Men begge handlinger var vel med hjælp for øje!

Vi kan drage den konklusion, at hjælpe dyr og natur, er en god ting, så længe det ikke går ud over hverken naturen eller dyret bagefter og videre frem. Dette svarer til redningsaktionen af Meto.

Den efterfølgende handling havde konsekvenser, man sagtens kunne have forudset. Her tænkes først og fremmest på størrelsesforholdet.

Spørgsmålet er, hvorfor forudså man ikke noget der var så tydeligt?

Hvis - man havde taget det i betragtning, hvorfor satte man så alligevel Hugo i reden?
Hvis man ikke har en rede der er passende på alle punkter, vil det få konsekvenser, og det fik det.  

Hvis man først flere gange griber ind, og så bagefter siger, at tingene skal gå sin naturlige gang, har man overtrådt nogle natur- og menneskelige etiske love, og da ’Eksperterne’ selv siger, at de ikke kan hjælpe Hugo, skulle man mene, at den burde aflives. Det er ikke humant at lade ungen vokse op, vel vidende, at den ikke med sin sygdom, ville kunne klare den rejse der står foran den.  

Først redder man to unger – Meto og Hugo – så tilspidser situationen, men så nægter man at træde til, når der er et dyr der virkelig lider, det er for os, en ubegribelig handlemåde, idet det er folkene selv, der har skabt situationen!

Vetschaus konklusion: Ingen indgreb og hvis man ikke kan udholde synet, og fortsætter angrebene, vil der lukkes for billedoverførsel og man vil nøjes med at informere hvad der videre sker. 

Herefter vil jeg undlade at skrive mere, flere ord er overflødige!

Lone Lemvigh