SIDE 10

Felix og far

For hver dag der går, kan man se at storke vokser,
man kan som regel følge dem på svingfjerdene, ben og næb.

Far og søn igen - Selv om storken nu tager flyveture, bliver den fodret.
Først når den voksne instinktmæssigt mener at ungen nu skal med ud og lære fourageringssteder at kende og lære hvad den skal gå efter, vil fodringen aftage. Foderet den får nu, kan være på størrelse med mosegrise, så det er ikke det samme antal gange der skal fodres og flyves, som da de kun kunne tage mindre foder.

Her står fatter alene - Felix er fløjet en lille tur. Det kan være, at den sidder et stykke fra reden og kigger, men ved, at den skal flyve tilbage også fordi storkefar står der.

Felix.    Ude på mark og i eng, vil ungerne langsomt vænne sig til alt det forskellige der er omkring den. Den vil lære, at den ikke behøver flyve, før der er en vis afstand til et evt. menneske, eller andet, dette sker ved, at de voksne sætte af og flyver, når mennesker el. andet de mener er kommet for tæt på, og ungerne følger straks trop. Maskiner bliver de dog meget hurtigt fortrolige med, men stiger bonden ud af maskinen, så flyver storken et vist antal meter væk fra bonden. Man kan komme meget tæt på storke i biler, og vil man fotografere, er det den bedste måde, stiger man ud, flyver storken, så det holder man hurtigt op med, og så anskaffer man sig udstyr, så man kan filme og fotgrafere fra selve bilen, som åbenbart er et godt skjul. Men storkene kan dog vænne sig til bestemte mennesker i forskellige situationer.

Far alene i reden igen! Felix er en lille forfløjen stork.
Hvem ville ikke være det - hvis man kunne flyve!

Her ses den voksne han stork igen. Felix er ikke hjemme, den kan være sammen med den voksne hunstork ude og lære.
I marken vænner ungerne sig hurtigt til det forskellige, og inden længe, er ungerne (i august) fløjet. Det kan være der flyver ungstorke forbi i luften over dem, og deres instinkter siger dem, at det er noget der kommer dem ved. Det kan ske et par gange eller bare en, men pludselig flyver de unge storke væk og samles med de andre storke. Det er deres instinkt der fortæller dem, at de skal gøre sådan. Det er helt naturligt for dem at flyve afsted, og det er helt naturligt for de voksne, at de flyver, deres pligt som voksenstorke er så gjort, og nu skal de så til at have lidt rekreation ovenpå den meget pleje det har været at føde en eller flere storkeunger.

Her har Willy taget et fint billede af Felix. Felix kom desværre ud for en af de ulykker der tager flest storke, nemlig en strømførende ledning. Felix døde d. 13., men de voksne storke vil tage dette som en naturlig ting, da deres instinkt siger dem, at Felix er trukket sydpå. Allerede på dette tidspunkt, har der instinker trukket den længere og længere væk fra hinanden på en ubemærket måde, som storken ikke bemærker. Da storken er et socialt dyr, kan man finde en storkeunge sammen med andre ungstorke, og ikke sammen med dem der var storkens 'forældre'. Dette må siges at være et godt instinkt, der kan skåne mange dyr, og især storke for det vi andre kalder sorg og savn. Vores sorg og savn, kan dog slet ikke sammenligned med storkens, da storken ikke kommer med konklusioner og fakta. For storken er ungen der bare ikke mere, og da f.eks. Felix ikke er der mere, er ungen for dem trukket sydpå.
Alene fordi deres instinkt på dette tidspunkt vil være på dette stade, og straks efter indtræder næste punkt for deres instinkt, 'nu skal de selv have en masse føde, og gå og hygge i den Danske natur'.

Her ses de flotte voksenstorke der har ydet et fantastisk arbejde.
To smukke storke, som vi håber vil få meget mere held, hvis de kommer til reden næste år.

Felix

Til højre, ses Barbaras sidste billede af Felix.

Tak til alle der har sendt billeder fra reden i Bornheim 1, og på den måde har været med til at gøre storke.infos sider oplysende om storke i de forskellige reder og områder.