BORNHEIM REDE 3 side 07

Nedenstående billeder er sendt af: Inge Bjerregaard, Lene Lund og Willy Frandsen. Tekster: Lone Lemvigh

LENE L. Jeg flyver fluks efter noget mad - familien vokser jo hele tiden!

LENE L. Fint - nu kom der en til!!!

WILLY F. Hvor mange unger har vi så fået nu - tror du regnormene slår til, hmmm...

WILLY F. Ja hm.. lad mig se - hvor mange er der egentlig?

INGE B. Nej ikke gemme dig dernede, og du der, ikke strække dig, jeg kan ikke tælle jer!!

WILLY F. Jeg må jo bare sørge for, at de ikke bliver solskoldede, det er 23 grader idag - puha

WILLY F. Jeg tror altså der er fire unger her, en numse her, et hoved der, en hale.. næh hvad er det?

WILLY F. Nej - jeg opgir´ Mutti kan tælle dem når hun kommer hjem!

WILLY F. Nå, jeg må heller gøre lidt rent i reden, ungerne kan jo ikke gå hen til kanten og.. hmm.

WILLY F. Det er snart over det hele det stads, heldigvis vokser de hurtigt, nusse nusse pusse

WILLY F. Er her ikke ved at være smukt, alle de dejlige træer!

INGE B. Tre og en "bette" - synd storken ikke så det!?

WILLY F. Her ses tre store og en senere udklækket. Den lille behøver ikke være mere end tre el. bare to dage efter de andre, før der kan ske en mærkbar forsel i størrelsen. Den har måske skulle arbejde mere for at komme ud af skallen, og de store kan have rullet ægget rundt, med hullet nedaf. Mange muligheder kan være årsag til, at den måske har været mere svag, og bare en dags rekreation, uden mad, kan gøre de større endnu mere levedygtige da de jo ikke har besvær med at lange til, hvor maden bliver serveret. (I bunden af reden hvor den gylpes op) Derfor overlever meget små unger sjældent, da dem der får mad, vokser enormt, og de andre bliver svagere og svagere. Til sidst udskiller ungen sig så meget fra de andre, både i størrelse og udseende, at storken og dens instinkter, ikke kan få det til at "stemme" de skal ligne hinanden. Den mindste bliver til sidst anset for noget forkert, da den ydermere heller ikke kan tikke på samme måde som de andre, der kæmper om forældrestorkens opmærksomhed og føde. Ungen kan så blive smidt af reden, eller hvis den er meget lille, spist af storken. Det lyder barskt, men er helt naturligt for storke. Hellere tre levedygtige unger, der kan leve op til de krav der stilles til en fugl der skal på en utrolig rejse, end svæklinge, ved at skulle føde på flere unger der er svage i forvejen. Hertil kommer jo også, at storken ikke kun skal skaffe føde til ungerne, men også sig selv. Så kan man godt fortå, at de voksne storke, når ungerne er draget af sted med andre ungstorke, venter med at rejse, og slapper af, medens de får sig et ordentligt foder, så de kan få lidt at tære på, nå de skal på den lange rejse mod syd. Tekster:StorkeInfo

WILLY F. Ja, så skal der laves lidt gymnastik unger, det er rigtigt - frem med halsen ja såååådan!

WILLY F. Så er det man undrer sig over, hvor flade sådan nogle kvapsede unger egentlig kan blive!

WILLY F. Det er der åbenbart også andre der kan - Hej unger... er I der - hallo HALLO)))
Tekster: StorkeInfo

TIL HOVEDMENU	TIL BORNHEIM´S WEB	TIL TOP