VETSCHAU side 4 Hugo slut

				En lille side for Hugo - storken der blev adopteret af de voksne i denne rede i Vetscahu. Hugos forældrestorke, var omkommet ved en ulykke, og som det kan ses længere ned på siden, blev Hugo accepteret af de voksne. Men inden Hugo kom, skete der lige en redningsaktion med den lille stork Meto! Vi ser herunder storken vende æggene, men ved en fejltagelse, tidligere på dagen, er en lille unge blevet slynget kommet udenfor redehullet i midten af reden. I redehullet ligger en død unge samt 2 æg, og ungen Meto ses ude ved redekanten
En dejlig lille stork var Hugo!

Her vender storken æggene				og her kigges der på den lille fyr i kanten

Her ses så liften, og en stork, der nødigt ville forlade sine æg og unge.				Her tages Meto fra kanten og ind i redehullet
				Et par dage efter kommer Hugo ind i billedet. Han bliver fra liften lagt i reden. Den voksne forlader reden medens det sker, og kommer tilbage når det hele er overstået. Hugo bliver modtaget godt, og storken bemærker ikke da den kommer hjem, at der er lagt en stork i reden. For storken, er den mindste stork i reden bare en ny unge der er klækket, og Hugo har indtaget Metos plads. Men Meto klarer ikke skærene, Hugo er for stor, og Meto kan ikke komme til maden, med det resultat, at Meto dør. Herunder ser vi Hugo ligge og hygge sig med den voksne. Men Hugo begynder at få en kraftig hoste, og man mener, at det er skimmelsvamp i reden der har forårsaget det.
Sådan, det gik hurtigt og var godt

Her ligger den voksne og hygger med Hugo. I denne periode, er der mad nok, men Hugo får lange hosteanfald efter hver fodring.				Hugo skaber sig, og vil have mad. Man kunne på det tidspunkt også tro, at det kunne være et fremmedlegeme i halsen der udløste hosteriet.

Hugo bliver ringmærket, og får taget prøver pga. hans hoste.








Hugo vokser og slipper mere og mere for sin hoste!

Her omkring d. 27 juni, hoster Hugo ikke så meget mere				De voksner er stadig i reden

Hugo er vokset pænt, og kan det man skal				Der er tid til lidt nusseri
				Dage lidt før, og fra d. 19-07, hvor fodringen begynder at slå helt fejl. Man kunne ved at følge Hugo og reden med video, se realiteterne, og Hugo bliver mere og mere apatisk, hvilket jo i situationen er godt, da han så ikke forbruger energi, men tegnene på sult og dehydrering er helt klare. Når en af de voksne lander i reden, orker han næsten ikke at tigge, vingerne hænger slappe, og den velkendte mørkere tigge-lyd, er afløst af en skingrende piben. Og han får heller ikke mad, kun enkelte gange får han det vi kalder "hvad der kan ligge på en fingernegl" slet ikke hvad en stork skal have for at kunne vokse og ikke blive underudviklet i f.eks. ben, næb m.m. Til sidst begynder Hugo at undersøge reden om der er spiseligt. Medens han gør det, må han indtil flere gange bruge vingerne for at støtte da han ikke er sikker på benene.
En måned senere står Hugo alene i reden i lang tid

Her kommer den voksne, og Hugo tigger og er sulten, men den voksne gør ikke forberedelser til at fodre.				Hugo tigger og tigger det bedste han kan.

Så bliver der gjort forberedelser til fodring, hun gylper et par gange, men hun gylper ikke noget op. I det hele taget, har hunnen haft svært ved at gylpe i forhold til hannen, der bare gylper op, og så kommer der virkelig noget.				Maden bliver slugt igen, og Hugo får ikke noget. Det er underligt at se. Storkens adfærd, har også taget en anden drejning, da de er begyndt at parre igen. Her fanger den fluer, medens Hugo stadig ikke får noget mad

Endelig udløser Hugos tiggeri foderlysten hos den voksne, men det er småting, ikke noget Hugo skal sluge, det er nippeting.				Den voksne kigger konstant efter den magen, og knebrer flere gange efter ham. Den flyver også over reden, og Hugo gør anstalter til at skulle spise, men den lander ikke.

En konstant spejden efter hannen				og knebren, og så flyver hunnen.
Her ligger Hugo d. 24-07-2006				Så begynder vi at spørge os selv, hvor bliver de voksne af, men vi er godt klar over, hvad klokken har slået. Når de voksne ikke kan føde sig selv, begynder overlevelsesinstinktet at tage over. Så er der simpelthen ikke mad nok til ungerne, og i dette tilfælde til vores Hugo! Hele Tyskland har haft tørke og ekstrem varme, lige som vi har haft her i Danmark. Varmegraderne har udtørret og skadet visse insekter og byttedyr, og dermed fuglelivet. Solsorte kan heller ikke finde de dejlige regnorme, med mindre en haveejer vander sin græsplæne, men så er de der også. Men det kan storkene ikke. De søger deres føde hvor de plejer, og der er ikke noget at råbe hurra for der. Dagene skrider frem, og Hugo får det værre og værre. De voksne kommer ikke til reden i indtil tolv timer, og vi ved alle at det er helt galt fat. I Tyskland har mange skrevet og mailet til Centeret der står for reden, men der skete ikke nogen redning denne gang. Vi har sagt og skrevet meget om hvad man burde have gjort, men vi undlader at skrive mere om det. Til gengæld vil vi vise billedet af Hugo til venstre, idet jeg håber det kan åbne øjnene for, hvilke skader man som menneske gør i naturen, når man blander sig, og ikke er konsekvent, og kan fuldføre. Hugo døde d. 24. juli, en langsom død for åben skærm, og vi er mange der vil savne den lille stork, netop fordi han har gået så grusomt meget igennem, men også fordi Hugo var en speciel lille stork. Man kom ind på livet af ham, hvilket gør, at man tager sig noget mere af de følelser der melder sig, trods det, at man prøver at virke "upåvirket", det kan man slet ikke, se bare nedenstående billede, der er mit yndlingsbillede! Hvem kan stå for sådan en lille fjeret strutrumpe, de små ben, han var bare nuttet!!





Det gik stærkt med at få hentet Hugo, da de først opdagede han var død!





				Hugo Vetscahu 2006
TIL REDEINDEX TIL TOP