Ungerne er jo ret små i maj måned, og allerede en måned efter kunne man se dem over redekanten, eller ligefrem stå i reden. Der er jo forskel på æglægningstidspunktet i de forskellige reder.

Vi kontaktede Inge og Henning og spurget om de ville med, og så gik turen til Tyskland igen.

Vi startede tidlig morgen, hvor Inge og Henning kom til Brøns Hotel, her drak vi morgenkaffe. Så gik turen derned af. Vi spiste på kroen Hoier Boier, og det var ganske dejlig mad. Så var det tid til at besigtige alle rederne. Rederne ligger
spredt rundt omkring i hele Bergenhusen, og man skal kigge godt efter dem.
Ved rederne sidder der plancher, hvor man kan se, hvor mange unger de forskellige reder har kunne producere i de forløbne år.

Det var nogle herlige øjeblikke på turen disse billeder

Storken er en faschinerende fugl, der spænder over alt, lige fra det gratiøse til den kæmpende fugl, den stolte travende fugl op og ned af markerne, til den pjaskvåde fugl der ligner noget katten (trods størrelsen) har slæbt med ind i regnvejr.

Men lige så snart solen bare titter frem, så ligner den straks det den er, en pragtfuld fugl. Alle genvordigheder er væk, og livet i reden fortsætter sin vante gang. Ungerne tigger mad, og forældrene afløser hinanden, og sådan fortsætter det.

Endnu et kuld unger er på vingerne - vi elsker bare storke!