Storkeklub
møde i Ribe
d. 28 maj 05
Storkeklubben er opstået via Ribes "Storkeside", hvor vi var nogle stykker der kommunikerede via "Gæstebogen", og snart var Storkeklubben dannet.
De forgående år har nogle
af os, taget til Bergenhusen hvor der jo er mange storkereder, inden vi skulle mødes med
de andre dagen efter i Ribe.
I år skulle vi mødes på Torvet, og her nød vi en kop kaffe ved Hotel Dagmar i det
dejlige solskin udenfor.
Men først var vi lige en tur i Bergebhusen.
Brøns 27. maj 2005.
Søren og jeg kom til Brøns Hotel d. 26. Vi skulle så dagen efter mødes med Inge og Henning (på Hennings fødselsdag) på Brøns Hotel og drikke morgenkaffe inden vi tog afsted til Bergenhusen.
Vi havde sørget for at
få flag med, som vi lige nåede at sætte op ved indgangen til Receptionen.
Så kom Inge og Henning, jeg nåede ikke at få fat i det store flag, men stod og viftede
med et lille bordflag.
Selv om snakken går og det ser ud som om vi ikke fik spist, så fik vi altså de
dejligste rundstykker og andet god morgenmad. Så skulle Henning pakke op, en bog der
handler om Marsken og meget andet, var fødselsdagsgaven, for selv om Henning ved utroligt
meget om det, er det altid sjovt at læse og vide lidt mere. - Så gik turen til
Bergenhusen.
Bergenhusen er en
"storkeby", forstået på den måde, at området har 'spisekammer' til mere end
én storkefamilie.
Det var lidt svært at sige hvor mange af rederne der var beboet. Der kunne sagtens være
storke i reden uden unger i år, men som var ude og finde mad. Der var ikke så mange par
med unger som der plejede at være, mens antallet af voksne storke var svært at bedømme
i den kort tid vi trods alt var der. Det kræver længere tids overvågning at holde styr
på antallet af storke. Vi så flere storke i luften samt gående ude i engene.
På vej lidt inde i Tyskland, nægtede det tyske kort på
GPSén at fungere. Vi havde glemt at registrere vores GPS
igen, det skulle gøres fordi den havde været gået ned. Ja men
det er da klart, sådan et nummer ligger jo derhjemme, og vi
havde glemt at tage kort over Tyskland med, men det klarede
vi i en fart i en butik i Tyskland, og så gik det endelig derudad.
Vi nød turen derned, nu kunne vi den jo næsten udenad, der
var i hvert fald mange steder man kunne genkende, så det med
kortet, kunne næsten være sparet.
Og vejret var jo med os, højt solskindsvejr men det var lidt
for varmt for et par stykker af os, men det gik.
man kan ikke vente med at få kameraet op, og komme i gang med at filme.
Allerede lang tid før, er hovedet ved at gå af led, sådan farer hovedet rundt, for skulle der komme en stork, så ville det jo være dejligt, at få den i flugten.
Det er selvfølgelig dejligt med foto fra rederne, med der sidder de jo stille, og det er altså sjovt at fange dem i flugt.
Pludselig er der nogen der råber "hej" - og det var ganske dansk, det var Winnie, Flemming og Merete der var i Bergenhusen på samme tid. De var også sultne, og havde ligeledes opdaget, at kroen var blevet lukket.
Her ses kroen Hoier Boier der er blevet lukket, og atter gæster der gik forgæves.
Henning, Inge, Merete, Søren, Winnie og Flemming, og det er så mig (Lone) der skulle sidde i den tomme stol
Efter den dejlige mad, kørte vi igen til Bergenhusen, der skulle jo fotograferes storke.
Jeg
blev siddende på en bænk, overfor en rede i en have.
De andre - Søren, Inge og Henning, kørte ned på græsmarkerne,
hvor man kan fotografere storkene hvis de er ude for at finde føde.
Jeg var så heldig at få storken komme flyvende lige over hovedet
på mig. (De ovenstående billeder)
Herunder er lidt fra et par enkelte reder.
Her er Søren,Inge og Henning på engen
medens jeg
fotograferede oppe i byen. Søren fik et billede af en
stork der stille gik og fouragerede bag noget levende
hegn, men den fløj, da de kom for tæt på.
Over bilen, kan man se en stork flyve længere ude.
Sidste år berigede Valdemar og Dagmar, Ribe og dermed
den danske natur, med to unger.
Ved en afstemning, kom ungerne til at hedde: Thyra og Gorm.
Året i år, er og har ikke været gunstigt for storkene. Det er især flyvningen fra
deres vinterkvarter, der er blevet forhindret af
dårligt flyvevejr kulde og regn. Derfor er der ikke kommet så mange storke til Danmark,
eller andre steder, hvor det især er
den østlige flyverute der er tale om. Storkene er blevet nede ved varmen, og det ser
åbenbart ikke ud til på nuværende tidspunkt,
at der vil komme storke til reden i Ribe.
Dette håber vi er grunden til, at Valdemar og
Dagmar ikke er kommet til reden i Ribe. Så vi håber at gense dem til næste år,
og igen håbe det vil udvikle sig til det eventyr det blev i 2004. Her kan du se de sidste billeder af
alle fire storke i 2004 se også her
Vi mødtes på Torvet og fik noget koldt at drikke ved
Hotel Dagmar.
Det var hyggeligt og vejret var ikke som sidste år,
stormende og regnfuldt. Her kunne man virkelig
nyde dagen og Ribe, synd var det bare, at storkene
ikke var i deres rede.
Men det blev en dejlig dag alligevel.
Efter drinken, gik vi ud, for at lede efter et sted
hvor vi kunne få noget at spise.
SÅ AFSTED FOR AT FINDE ET STED AT SPISE FROKOST!
Endelig fandt vi et sted vi synes om, det blev Kinarestauranten, som man kan se herunder.
Mødet påWeis Stue 
Storkelaugets Oldermand Svend-Erik, kom også i år og besøgte os. Han
fortalte om storken, og hvad der blev gjort i Ribe og omegn for den.
Jeg har lavet er referat fra sidste års beretning fra Storkelauget, som stadig er
aktuelt, og som kan ses på denne
side.
ET STORT "TILLYKKE" TIL AAGE GRANN - FRA STORKEKLUBBEN
Klokken blev hurtigt 18:30, og på det tidspunkt, skulle Vægterne stille op
uden for Weis Stue, hvor de hver især skulle vise deres flotte vægter dragter, samt
synge deres specielle vægtersang.
Så vi greb hver især vores kamera og hvad vi nu havde, og så var det ud på gaden igen,
så fik kokken også god tid til at forberede maden til så mange imedens.
Der var mødt vægtere op fra Tyskland, England, Norge og Danmark.
Hver havde de deres specielle særpræg, og det var nogle charmerende
'drenge'.
Det var et herligt skue, og Carsten fra vores klub, har selv været
nattevægter, så han blev uforvarent hentet ind i kredsen for at synge
af formanden for vægterne, som han havde haft en lille sludder med forinden. Det kom bag
på Carsten, men han sprang til, og klarede det rigtig flot.
end en flok vægtere. Man følte sig sat helt tilbage i tiden, og at de var professionelle, og husene var ægte,
gjorde sit til, at oplevelsen blev en fornøjelse, her var ikke tale om kulisser, men den ægte vare. Tak for oplevelsen.
Det gør han i perioden 1. maj - 15 sep.
I perioden 1. juni -31. aug, går han også kl. 20:00. Se yderligere oplysninger i folderen man kan få gratis hos Ribe Turistbureau.
Vægterverset som Aage synger om aftenen!
Om du vil tiden
vide,
husbond, pig´og dreng,
da er det på de tide,
man føjer sig til seng.
Befal dig herren fri,
vær klog og snild,
vogt lys og ild!
Vor klokk´er slagen ti.
Den kvindelige vægter.
Så kom maden og vi spiste så alle
var mætte og glade.
Efter maden, lavede vi puslespil konkurrence, og der var præmier.
Men disse storke var dejlige og blev vundet af Flemming samt Sonja og datteren Lene.
opdriften ude i udestuen, og den er der masser af i varmen.
Søren og Carsten.
Sådan sluttede vores aften. Tak til Winnie for hendes kamp med saks og
papir, der endte med bordpynt. Og ikke mindst tak til Merete, der havde været i gave og
legehumør. Jeg tror jeg kan takke på alles vegne for de fine præmier, og det er nok
ikke sidste gang den leg er leget.
Og vi andre, kan kun igen glæde os, til forhåbentlig at mødes igen i 2006
men da vil vi gerne, at æresgæsterne er med, måske ikke ved bordet, men så i reden.
der gik til dem der ikke vandt ovenstående.
