Også i år skulle vi mødes foran "Weis Stue" hvor vi denne gang kom til at
sidde i "Marinestuen" Og Inge havde sørget for skilte til dem der ikke havde nogle.

I år var der 3 nye deltagere med - det var Helle fra Charleston, South Carolina,
samt Sonja og hendes datter Lene fra Varde.

Hele den dejlige storkeklub

Bergenhusen 20. maj 2004.

Forud for selve mødet d. 22., havde flere i klubben aftalt, at køre en tur til den tyske storkeby
Bregenhusen.

Inge, Henning, Søren og jeg, havde aftalt af mødes d. 20. og køre til Bergenhusen, da vi allerede
kom til Brøns d. 19., hvor vi altid overnatter på Brøns Hotel, når vi er på fugletur.

Bergenhusen er en "storkeby", forstået på den måde, at området har 'spisekammer' til mere end
én storkefamilie.
Der var ca. 12-13 beboede storkerer den 20 maj, men der var ikke mange unger i de forskellige
reder. I flere af rederne var der således kun én unge. (Der vil komme flere billeder senere, på siden
"Bergenhusen 2004"

Vejret var godt, og der var masser af storke at se. Flere af de reder der ikke var beboet sidste år,
var i år indtaget af rugende storke.

Så gik turen rundt for at se de mange storkereder. I de fleste reder, kunne man lige få et blik at de
dejligste små storkeunger.

Bagefter blev den lidt sene frokost, indtaget på kroen. Så gik turen til Storkemuseet, hvor man kunne
se mange interessante ting vedr. storken.

Trætte, men glade over gensynet med de dejlige storke i ’LIVE’, drog vi mod Danmark. Vi skulle dog lige
have et stop og en kop kaffe på en dejlig Cafe.

Vejret var lidt blæsende og dermed koldt, så vi kunne ikke som sidste år, vandre rundt i Ribes smukke
gader og kigge på de gamle velbevarede huse.

Vi var nødsaget til, at søge indendørs. Vi lagde vejen omkring Vægterkælderen, som er et dejligt sted.
Her fik de af os, der havde lyst, en lille anretning.

Det blev til mere end dette besøg for at holde varmen. Knapt så vellykket kom vi lidt sent til konditoriet, hvor kun nogle af os kunne få varm kakao. Det var ikke særligt heldigt, men så er vi den oplevelse rigere
og klogere.

Så spredtes flokke. Nogen skulle skifte, til vi skulle mødes på Weis Stue til middag. 

Vi – Søren, Henning, Inge og jeg, var heldige, vi kunne være hos Carsten og Pia til vi alle skulle mødes
igen. Winnie, Flemming, Helle og Merete boede på Weis Stue, så de havde ikke så langt.
Den viste bordpynt herunder, er lavet af Winnie .

      Mødet påWeis Stue     

Storken mangler fødeområder, det ved vi alle. Det er det afgørende for om storken overhovedet kan overleve i Danmark. Og her kommer Ribe samt et par andre byer med ind i billedet.
At der bliver bygget storkereder er ikke nok. Det er den basale kost der er afgørende for, om storken overhovedet kan yngle og overleve. Lige så vel som et fundament for et hus. Hvis ikke den kan finde føde
til sine unger, er der ingen grund til at flyve til Danmark og forsøge at yngle. Så det er det grundlæggende, man skal bygge på, 'fundamentet', hvilket vil sige, arealer hvor der ikke sprøjtes så fødeemner dør, arealer hvor de fleste former for storkens fødeemner kan udvikle sig m.m. L.L.

Her er lidt af Oldermand Svend Erik Christiansen´s beretning:

Svend Erik kunne berette om fem lodsejere der havde stillet deres jord, der støder op til Ribe Østerå, til rådighed for storkene.

Ved at slå arealerne løbende, vil det hele tiden være muligt for storkene, at finde føde til de nu tre unger, der er i reden i Ribe.

Efter de fem lodsejere havde meldt sig under fanen, viste det sig, at der var flere med egent jord, der ville stille den til rådighed. Det kan kun varme et hjerte der banker for storken.
Og det er da også et skridt på vejen. Det er så en af de få gange i livet hvor man faktisk skal gå tilbage for at få fremgang. Hvilket vil sige, at dyrke jorden på 'gammeldaws' maner.

Det er nemlig fødemulighederne der skaber muligheden for, om storken vil overleve og vedblive at vende tilbage. Det basale grundlag for overlevelse og stadig tilbagevenden, er et blivende fødeområde for storken. Områder med sumpet og engagtige forhold, med grobund for mange insekter, larver, regnorme, mosegrise, padder, fisk m.m. som er en del af storkens føde. Det er derfor en meget stor hjælp, og en meget flot gestus af lodsejerne, at låne deres jord ud til storken.

Her er navnene på de 5 første lodsejere der har vist denne velvilje:
Torben W. Petersen - Kristian B. Drejer - Ove Beck - Connie og Inge Christensen - William Klockmann
(Flere vil muligvis blive tilføjet senere)

Jeg tror vi er mange der takker for den utrolig dejlige velvilje de her har vist - Tusind tak til jer!
Det er et dejligt træk taget af jer, ikke kun for storken, men også for Ribe.

Ydermere kunne Svend Erik fortælle at han havde haft en samtale med Hans Kjær fra kommunen, og at et kommunalt ejet stykke jord, der bliver brugt som skøjtebane om vinteren, kan stilles til rådighed.
Der vil blive gravet en rende fra Ribe Østerå, ind til området. Der vil så blive sat skodder i, så man kan regulere vandstanden ind på det lave område, sådan at vi får en meget lav vandstand som netop passer storken. Her vil der være mulighed for en god fødekombination. Det må siges, at være rigtigt tænkt, og en god måde at anvende områder på, der ellers ikke er egnet til andet.

De 6/7 huller der for et par år siden blev lavet, ser ligeledes ud til at blive renoveret, så de bliver mere storkevenlige. Det er ting som Storkelauget arbejder med for tiden.

Ribe Storkelaug har godt 100 betalende medlemmer. Vil du være medlem eller bare se lidt om Storkelauget, kan du gå ind på siden til venstre der hedder "Ribe Storkelaug".
Her finder du Oldermand Svend Erik´s telefonnummer og Laugets Kontonummer.
Tillige kan du se det "Storkelaugs bevis" man får når man bliver medlem.

En af Laugets traditioner, ud over deres røde slipe og røde sokker, som man desværre ikke kan se her,
er der "Kåbevendingen" Og hvad er så det?
Jo, hele vinteren er kåbe sort - det viser en sorg over at storken er fløget mod syd. Men når storken
igen vender tilbage og står i sin rede, vil der være kåbevending den først kommende torsdag efter
storkens tilbagekomst. Så er der uddeling af chokoladefrøer og kildevand, og glæden er stor.